Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header
Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilCoronavirus - Information til patienter og pårørende

Coronavirus - Information til patienter og pårørende

På denne side har vi samlet vigtig information om Coronavirus/COVID-19 til dig, som er patient eller pårørende til en patient på sygehuset.

 

Henvisning til den fremskudte visitationsenhed og podning

Hvis du har en henvisning til den fremskudte visitationsenhed kan du se, hvor enheden er placeret på dette kort:

Den fremskudte visitationsenhed på Kolding Sygehus

Podeenheden er placeret på parkeringspladsen ved siden af (ved Sygehusvej 22).

Vær opmærksom på, at du skal have en henvisning fra egen læge eller vagtlægen for at få adgang.
 

  • GUL Podning.
    Du skal følge de gule pile på området, hvis du er henvist til podning med lette symptomer
     
  • RØD Vurderingsklinik.
    Du skal følge de røde pile på området, hvis du er henvist til vurderingsenheden
     
  • GRØN Personalepodning.
    Du skal parkere ved comwell og gå til det grønne område ved vurderingsenhden (hvor også rød ligger), hvis du er henvist til personalepodning.
     
  • BLÅ Børn.
    Du skal følge de blå pile på området (ved den store skorsten overfor parkeringspladsen ved Børneafdelingen) hvis det er et barn, der skal vurderes eller podes.


Sygehuset lukker for besøgende

For at stoppe coronavirus og for at forebygge sygdom hos de patienter, som i forvejen er svækkede, lukker sygehuset for besøg.
Du kan kun i særlige og strengt nødvendige tilfælde besøge dine nærmeste pårørende:

 

- Hvis din nære pårørende er KRITISK SYG

- Hvis din nære pårørende er DØENDE

- Hvis din nære pårørende er et BARN

- Hvis du er ledsager til en FØDSEL

 

Du kan kontakte den relevante afdeling for nærmere aftale.
Vi håber på jeres forståelse i denne særlige situation.

 

VIGTIG INFORMATION om udskydelse af tider

Sygehuset er igen begyndt at åbne op for operationer, behandlinger og kontrolbesøg, der ikke er akutte og livstruende. Du bliver kontaktet og vil blive tilbudt en ny tid hurtigst muligt ud fra en individuel lægefaglig vurdering af, hvad der er mest relevant. Målet er, at alle, der har fået udskudt deres tid, er blevet kontaktet igen inden 1. juli. Husk at tjekke din e-boks.

Vi håber på jeres forståelse – og pas godt på hinanden.

Undgå at Coronavirus breder sig

- mød ikke op, men ring!

Hvis der er mistanke om corona (COVID-19), skal du gøre følgende:

Du må ikke møde op på hos din praktiserende læge, på hospitalet eller i skadestuen, hvis du tror, at du har coronavirus/COVID-19.

Du skal i stedet ringe til din egen læge eller lægevagten.

Telefonnr. til lægevagten er 70 11 07 07

Patienter der opholder sig på Ærø skal kontakte vagtlægen på 63 52 30 90

Hvis du har spørgsmål om corona-virus - se Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk eller ring til deres hotline på 72 22 74 59

 


Siden er sidst opdateret 14-05-2020.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt