Straks-træning skal hjælpe ældre, der brækker lårbenet

- Hvis ikke de træner, så dør de.

Afdelingsterapeut Jesper Hove Frehr fra Kolding Sygehus lægger ikke fingrene imellem. Ældre mennesker, som er blevet opereret for et brækket lårben, skal i gang med at træne med det samme. Og de skal fortsætte, når de er kommet hjem – uden den pause på op til en uge, der kan opstå, inden det kommunale system har et tilbud om genoptræning på plads. Konsekvenserne af at gå i stå er nemlig alvorlige og værre for ældre mennesker end for andre: risikoen for at dø er forhøjet, evnen til at gå uden støtte og klare sig selv bliver nedsat, og livskvaliteten daler i det hele taget. 10 procent af hoftepatienterne er døde inden en måned efter operationen, 25 procent inden der er gået et år.

En kuffert med hjem

Derfor har Sygehus Lillebælt i samarbejde med Vejle Kommune, Kolding Kommune og Middelfart Kommune udviklet projektet ”Træning for Livet”, som skal sørge for, at ingen patienter bare sætter sig i stolen derhjemme, når de er blevet udskrevet. Faktisk begynder træningen allerede inden for de første 24 timer efter operationen, dvs. på sygehuset.

I projektet får patienten straks efter operationen udleveret en træningskuffert, som indeholder træningselastikker, vægtmanchetter og et træningsprogram. Kufferten bliver brugt til træningen på sygehuset, og patienten tager kufferten med hjem, når han eller hun bliver udskrevet. Allerede dagen efter kommer kommunens fysioterapeut på besøg derhjemme og fortsætter træningen med patienten med samme udstyr og samme øvelser.
- Vi trækker på samme hammel, fordi træningen fra sygehuset fortsætter med det samme hjemme hos patienten og på samme måde. På den måde kan vi sammen med kommunens folk lukke det træningshul, der tidligere var, siger Inge Bruun, som er forsknings- og udviklingsterapeut og tovholder på projekt ”Træning for Livet”. Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem Kolding Sygehus og de tre kommuner.

Håbet er, at flere hoftepatienter vil overleve tiden efter en hofteoperation, og samtidig at de også i højere grad vil kunne klare sig selv. Projektet har fået støtte på 1,3 mio. kroner af Region Syddanmark, da det styrker arbejdet med at udvikle det nære sammenhængende sundhedsvæsen.

At klare sig selv

Et brækket lårben og efterfølgende operation kan betyde store livsændringer for en ældre patient. Efter et år er det nemlig kun halvdelen af patienterne, der kan det samme fysisk, som før de faldt og brækkede benet. Den anden halvdel er blevet dårligere. Derfor handler projektet både om overlevelse og livskvalitet.
- Alle undersøgelser viser, at dét at være selvstændig og kunne det, man gerne vil, betyder meget for ældre, siger Inge Bruun.

- Og derfor handler ”Træning for Livet” også om det, der ofte kaldes empowerment. Altså at vi – sammen med kommunerne – hjælper patienterne med at tage ansvar for resten af deres liv. Det bliver nemmere for patienterne, når vi og kommunerne kører med samme træningsudstyr og samme øvelser, tilføjer Jesper Hove Frehr.

En fælles opgave

Bjarke Viberg er forskningsleder på Ortopædkirurgi på Kolding Sygehus og håber på, at projektet vil betyde, at 75 % af patienterne efter et år er oppe på at kunne det samme, som før deres knoglebrud. Han er også ortopædkirurg og har opereret mange hoftepatienter.
- Vi ved, at den vigtigste indsats er den første, for hvis vi taber dem dér, får vi dem ikke op igen, siger han, men understreger, at det kræver en fælles indsats med kommunerne.

- Vi har langt tættere samarbejde med kommunerne, end vi havde for bare ti år siden. Og i det her projekt skal vi specialister på sygehuset og fagfolkene ude i kommunerne arbejde sammen om at have fokus på, hvordan patienterne har det på længere sigt. Projektet her er begyndelsen på et grundlæggende samarbejde, som vi hele tiden kan forbedre, siger Bjarke Viberg.

Baggrund

Undervejs i projektet bliver der målt på, hvordan patienterne klarer sig, og hvordan de selv oplever, at de har det. Altså om de kan gå selv uden hjælp, om de kan tage sig af deres egen personlige pleje, om de har smerter eller er ængstelige, og om de kan det, de gerne vil. Patienterne bliver også fulgt efter sygeplejefaglige metoder, hvor der bliver holdt øje med deres vitale værdier. Det vil blandt andet sige blodtryk, puls, temperatur og iltmætning i blodet. Ændringer i de værdier kan være vigtige signaler om, at en patient er blevet dårligere, og at der skal gøres noget.

Et af de vigtige resultater af projektet vil også være, at træningssamarbejdet rent faktisk er indført i de tre kommuner, når projektet slutter. På den måde kommer det også fremtidige ældre hoftepatienter til gavn.