Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Center for Voldtægtsofre

Kontakt tlf. 76 36 24 40

Hvis du har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, kan du få hjælp og vejledning i Center for voldtægtsofre på Kolding Sygehus.

Du kan henvende dig direkte i afdelingen, men det er bedst, at du ringer først.


Hjælp og vejledning i Center for Voldtægtsofre

Center for voldtægtsofre modtager unge og voksne kvinder/mænd, der har været udsat for seksualiseret vold.

Seksualiseret vold betyder, at man har været tvunget til, eller forsøgt tvunget til, ufrivillig sex under vold eller trusler om vold.

I Center for voldtægtsofre er der ansat sygeplejersker og læger, som sørger for:

  • Omsorg og støtte
  • Råd og vejledning
  • Forebyggelse af graviditet
  • Forebyggelse af smitte
  • Sporsikring, så du senere kan anmelde overgrebet til politiet
  • Kontakt til politiet hvis du ønsker det
  • Opfølgende samtaler, se Psykologsamtaler


Gode råd før du kommer til os

Med henblik på sporsikring, er det vigtigt at:

  • Undgå at vaske dig
  • Medbringe det tøj du havde på, da det skete
  • Tage skiftetøj med

Kom så hurtigt du kan!


Voldtægt er en alvorlig forbrydelse

Voldtægtsofre har brug for at tale med nogen, der forstår, at man kan:

  • Være bange og ked af det, føle sig skyldig over det, der er sket.
  • Være flov over at tale om det.
  • Føle stor skam og lede ved sin krop, fordi den føles uren efter det, der er sket.
  • Være skuffet over ikke at kunne forhindre det.
  • Føle sig afmægtig
  • Være meget alene med tankerne

Lad være med at gå med dine oplevelser selv, vi vil gerne hjælpe dig.

 

Links

Voldtægt.dk
Patientinformationsfolder
 



 


Siden er sidst opdateret 02-07-2020.
Kontakt: Stefan Bjerre Callesen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring